Opvaskemaskine: Tjek dette inden køb
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Tjek dette inden du køber opvaskemaskine

Opvaskemaskinen klarer den daglige opvask, men hvad skal du tjekke, når du køber en ny? Forbrugerrådet Tænk hjælper dig med overvejelserne inden købet.

Trine Brøndsted · Foto: Getty Images · 7. maj 2024
Gode råd til hvad du skal se efter før du køber opvaskemaskine

Opvaskemaskinen er måske ikke den mest interessante maskine i dit køkken. Den er der bare, og klarer opvasken dag efter dag. Men skal du have en ny opvaskemaskine – eller måske din første – er der en række ting, du skal tage stilling til.

  • Hvilken type skal du vælge? Underbygget, integreret, smal eller bordopvaskemaskine?
  • Hvor meget plads har du?
  • Hvor mange bor i husstanden?
  • Hvilket energimærke skal du vælge?
  • Hvor vigtig er støjniveauet?
  • Hvilke ekstrafunktioner har du brug for? Sensorstyring eller børnesikring?

Test af opvaskemaskiner

Forbrugerrådet Tænk tester løbende opvaskemaskiner. I vores opvaskemaskine test tester vi flere forskellige typer af opvaskemaskiner og ser både på brugervenlighed, energiforbrug og hvor godt maskinerne vasker og tørre.

Her får du vores erfaring fra test af flere 100 forskellige opvaskemaskiner, så du kan vælge den rigtige type opvaskemaskine.

Opvaskemaskiner: Disse 5 typer findes

Overordnet set findes der fem typer opvaskemaskiner: Underbygget opvaskemaskine, integreret opvaskemaskine, smal opvaskemaskine, skuffeopvaskemaskine og bordopvaskemaskine. Hvilken der er bedst kommer an på dine behov. Men specielt en enkelt type bør du ikke købe, hvis du har andre muligheder. 

Underbygget opvaskemaskine:

Med en såkaldt underbygget opvaskemaskine kan du stadigvæk se fronten på maskinen. Det er de opvaskemaskiner, som du finder flest af, og som klarer sig bedst i vores test.

  • Kan stå under køkkenbordet 
  • Du kan se fronten på maskinen.

Integreret opvaskemaskine:

 Opvaskemaskinen kan integreres helt i dit køkken. Her sætter du en skabslåge på, og maskinen kan derfor ikke ses. Disse opvaskemaskiner kaldes for fuldt integreret.

  • Kan forklædes som et køkkenskab med en låge på fronten.

Bordopvaskemaskine

Bordopvaskemaskiner, står på bordet og er til dig med meget lidt plads. Bordopvaskemaskiner klarer sig ikke så godt i vores test

  • Har du ikke meget plads, kan denne type stå på køkkembordet.

Skuffeopvaskemaskine

  • Opvaskemaskinen ligner en skuffe, og er fuldt integreret i dit køkkenære nyttigt.

Læs med herunder når vi svarer på 

  • Hvor meget plads har jeg brug for til opvaskemaskinen?
  • Skal jeg vælge maskine efter hvor mange der bruger den?
  • Hvilket energimærke skal jeg gå efter?
  • Hvor vigtigt er støjniveauet på min opvaskemaskine?
  • Hvor vigtigt er det at kunne fylde salt, afspænding m.m på?
  • Hvilke ekstrafunktioner er gode?

Smal opvaskemaskine

Smalle opvaskemaskiner er en fordel i små køkkener, hvor du har meget lidt plads. I vores test klarer de sig generelt ikke helt så godt som opvaskemaskiner i fuld størrelse. Det skyldes bl.a., at de bruger mere energi og vand i forhold til, hvor stor en mængde opvask, de klarer. De er desuden, ofte dyrere end en normal opvaskemaskine af bedre kvalitet.

Vil du læse hele artiklen om opvaskemaskiner?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?