Mad: Sådan sparer du penge på mad og indkøb | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Sådan sparer du penge på mad og indkøb

Der går mange penge til mad hver måned. Især når hverdagen er travl. Her er vores tips til, hvordan du sparer penge på dine indkøb i dagligdagen.

Foto: Getty Images · 29. september 2022
kvinde på indkøb i supermarked med indkøbsliste på mobilen.

I en travl hverdag kan du let komme til at bruge flere penge på mad, end du behøver. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at skrue ned for udgifterne.

Planlægning og overblik er de vigtigste ingredienser, hvis du vil holde dine madudgifter nede. Uden planlægning får du nemlig let lavet impulskøb af mad, som du måske ikke får spist, og som derfor ender som madspild.

Her får du otte råd til at spare penge på mad. 

Hjemmelavet mad: Lav din mad selv

Du kan let blive fristet af fastfood og take-away, når det skal gå hurtigt med maden. Men der er mange penge at spare ved at lave maden selv derhjemme i stedet.

Har du en fryser, kan du lave store portioner mad til fryseren, de dage du har tid. Så har du færdige retter på lager til de travle dage.

En madklub kan også være en hyggelig måde at få god mad i dejligt selskab og samtidig spise billigt. Når I er flere, der spiser sammen, bliver maden nemlig ofte billigere, fordi mad i store portioner ofte koster mindre end mad i små.

Madbudget: Beslut dig for et fast beløb til mad

Et madbudget er en god måde at holde øje med udgifterne til mad på.

Beslut dig for et fast beløb, som du må bruge på mad hver uge eller måned. Sæt fx et fast beløb ind på en budgetkonto, som du kun bruger til mad.

Madlager: Hav et basislager, så du altid kan lave mad

Basisvarer er gode at have på lager.

Hvis dine madpenge slipper op, før måneden er færdig, vil du med et basislager af langtidsholdbare madvarer altid kunne lave mad uden at få overtræk på din madkonto.

Med et basislager kan du også nemt lave et måltid med nogle af de trætte grøntsager i køleskabet eller en rest kød fra dagen før. Så slipper du for at smide mad ud, fordi du ikke får det brugt, inden det bliver for gammelt. 

Et basislager kan for eksempel bestå af:

  • Pasta, ris, mel, havregryn, linser, krydderier og andre tørvarer
  • Olie, eddike, sennep og ketchup
  • Konserveret mad som fx bønner, kikærter og flåede tomater
  • Frostvarer som ærter, grønne bønner, spinat, majs og brød

Madplaner: Undgå klatkøb

Hvis du laver en madplan for en uge ad gangen, kan du købe stort ind en gang om ugen. På den måde undgår du mange småindkøb, hvor fristelserne og impulskøbene står i kø.

Med en madplan minimerer du også dit madspild, fordi du allerede i planlægningen kan tage højde for, hvordan du vil bruge rester og overskydende råvarer i næste måltid.

Indkøb: Undgå dyre impulskøb

Planlægning er også vigtig, hvis du vil undgå at købe mere mad, end du har brug for.

Skriv en indkøbsliste hjemmefra eller tag et billede af dit køleskab, køkkenskab og køkkenbord. Så har du styr på, hvad du allerede har, og hvad du mangler.

Indkøbsnet er gode at huske, når du skal i supermarkedet. Både miljøet og din pengepung har gavn af, at du ikke køber nye poser hver gang, du handler.

Kødfri: Skru ned for det dyre kød og spar penge

Kød er en af de dyre ingredienser. Der er penge at spare ved af have kødfrie dage i løbet af ugen.

Du kan også skifte en del af eller alt kød ud med bønner, linser og revne grøntsager - fx i kødsaucen og frikadellerne. Ud over at det er billigere, så er det også bedre for klimaet. 

Supermarked: Lad dig ikke lokke

Supermarkedet er indrettet, så du får lyst til at købe mest muligt, når du handler. Vær derfor opmærksom og kritisk, når du køber ind, så du ikke ender med at købe noget, du ikke har brug for.

Gule skilte er ikke altid et tegn på tilbud. Det kan også være en måde at få din opmærksomhed på. Tjek, om der er tale om et reelt tilbud - og om det er et godt tilbud for dig, inden du beslutter dig. Sammenlign priserne ved at se på kiloprisen. Den fortæller dig, hvad den reelle prisforskel er pr kilo. 

Kig ned. De billige varianter står ofte nederst på reolen. Varer, der står lige i øjen- og taghøjde, er ofte de dyreste varer, og det er dem, de fleste automatisk vælger.

Tilbud: Tænk dig om og tjek prisen

Mængderabatter kan friste, især hvis du kan spare mange penge. Men hvis du fx køber 3 for 2's pris og alligevel kun får brugt 1, smider du både mad og penge ud af vinduet. Har du plads i din fryser, kan du dog spare penge ved at købe stort ind og fryse det ned, du ikke når at bruge.

Er du vild med at jage tilbud, skal du huske, at jo flere butikker du besøger, des flere fristelser bliver du eksponeret for. Du ender let med at købe mere end planlagt. 

Datovarer er ofte sat ned, fordi de skal bruges samme dag eller dagen efter. Kan du nå at få det brugt, er det en rigtig god måde at spare penge og undgå madspild på. 

Madspild: Undgå madspild og spar penge

Madspild er dyrt. Det er jo penge lige ned i skraldespanden, når du smider mad ud.

Du kan undgå meget madspild ved at have styr på, hvad du har i køleskabet, skabe og fryser.

Madrester: Husk at bruge dem

Lav en 'reste'-hylde i køleskabet, så du husker at bruge dine rester først.

Selv små rester kan du med fordel gemme i en egnet beholder i køleskabet eller fryse ned. 

Du kan også tage dine rester med i din madpakke. Det er langt billigere end fx kantinemad eller færdigsalater fra supermarkedet.

Fryser: Hav altid mad på lager

Fryseren er god, hvis du har købt stort ind. 

Meget mad skal ompakkes i fryseposer eller fryseegnede bøtter, og det er en god idé at skrive både indhold og dato på. Så er det nemmere at bevare overblikket over indholdet i din fryser, så du når at få det brugt, inden det bliver for gammelt. Ellers er der jo ingen penge sparet.