TEST: Kombivogne ➡️ Test af uønsket kemi 🔍
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem
Kemi test

Kemitest: Kombivogne

Kombivogne kan indeholde kemikalier, der kan være kræftfremkaldende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 17 kombivogne for uønsket kemi i barnevognskassen og klapvognssædet. Se de gode valg her.

Testet d. 15. december 2022

Om testen af
Kombivogne

Denne test er en laboratorietest, hvor testteamet har undersøgt de materialer, som barnet er i tæt kontakt med. Det er fx barnevognskassen, klapvognssædet og håndtaget.

Det har vi fundet:

  • 12 kombivogne er gode valg, fordi de er fri eller stort set fri for uønsket kemi.
  • Tre kombivogne indeholder mindre mængder uønsket kemi såsom PAH'er og får en middel bedømmelse, B-kolben.
  • To kombivogne får den laveste bedømmelse i testen, C-kolben. De indeholder stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Vi har testet kombivogne af flere omgange. Senest i 2022 har vi testet 10 produkter, mens de andre 7 er testet i 2020.

Mød holdet bag kemitesten af kombivogne.

Projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Stine Müller, har testet 10 forskellige kombivogne for uønsket kemi i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i det internationale samarbejde ICRT (International Consumer Research and Testing).

Stine Müller

Stine Müller

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse

Sådan har vi testet kombivogne

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 17 forskellige kombivogne for uønsket kemi i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i det internationale samarbejde ICRT (International Consumer Research and Testing).

    Kombivognene er testet af to omgange i 2020 og i 2022.

    En kombivogn er klapvogn og barnevogn i ét, hvor klapvognssæde og barnevognskasse kan udskiftes. Kombivogne bliver også kaldt duovogne.

    Kombivognene er undersøgt for indhold af kemikalier i de dele, som barnet kan være i kontakt med. Det gælder henholdsvis, når det sidder i klapvognen – for eksempel stoffet, selerne, kalechen, frontbøjlen med mere. Og det gælder, når det ligger i barnevognskassen – for eksempel stof, madras og lignende.

    Testen undersøger også kemikalieindholdet i vognens håndtag. Det kan forældre og søskende være i kontakt med.

    Disse stoffer har vi kigget efter

    • PAH’er
    • Ftalater
    • Flammehæmmere
    • Klorparaffiner
    • Organiske tinforbinbdelser

    Der er udelukkende testet for, om stofferne findes i produkterne. Der er ikke undersøgt, i hvor høj grad stofferne frigives fra produkterne.

    Fluorstoffer har været i fokus i testen af barnevogne. Men indhold af fluorstoffer er ikke undersøgt i denne test af kombivogne. Vi ved derfor ikke, om der er anvendt fluorstoffer i ydertekstilet i kombivognene.

    Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

  • Overordnet resultat

    • 12 kombivogne får den bedste kemibedømmelse, A-kolben. De er fri for eller stort set fri for de uønskede kemikalier, der er testet for.
    • 3 kombivogne får en middel kemibedømmelse, B-kolben. De indeholder mindre mængder problematisk kemi i form af enten PAH’er og i et tilfælde ftalaten DPHP.
    • 2 kombivogne får den laveste kemibedømmelse, C-kolben. De indeholder problematisk kemi, enten i form af klorparaffiner i regnslaget eller flammehæmmere i materialer omkring barnet.

    Yderligere 4 vogne blev testet i 2020, så vi i alt har testet 21 kombivogne for uønsket kemi. Disse 4 vogne er dog ikke længere er på markedet og derfor heller ikke længere udgivet i testen. Af de 4 vogne fik 1 vogn en A-kolbe, 2 fik en B-kolbe, mens den sidste fik en C-kolbe. Se hvilke vogne under afsnittet "Se resultatet for tidligere testede kombivogne".

    Flammehæmmere

    2 af de kombivogne vi har testet indeholdt såkaldte fosforholdige flammehæmmere, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

    I én vogn var der tale om en mindre mængde. Men indholdet af flammehæmmere i en anden vogn var væsentlig over, hvad der for eksempel er tilladt i legetøj. Her blev stoffet fundet i madrassen til barnevognskassen.

    3 fosforholdige flammehæmmere er forbudt i legetøj. Men babyudstyr som for eksempel kombivogne er ikke omfattet af forbuddet.

    PAH’er

    PAH’er har vi i alt fundet i 5 af de testede produkter.

    I de fleste tilfælde var der tale om små spor i sikkerhedsbøjlen og håndtaget.

    I én vogn var der dog tale om et indhold af PAH'en benzo(g,h,i)perylene i selen. Det var i niveauer over anbefalingerne fra Tyskland.

    PAH’er – også kaldet tjærestoffer – er en gruppe af stoffer, som kan være kræftfremkaldende.

    I EU findes en grænseværdi for udvalgte PAH’er i produkter, som man er i længerevarende kontakt med.

    Benzo(g,h,i)perylene er ikke omfattet af forbuddet.

    Ftalater

    De fleste af de testede kombivogne indeholdt ikke ftalater. Dog var der et mindre indhold af ftalaterne DINP og/eller DPHP i regnslaget til i alt to vogne.

    Flere ftalater er forbudt i babyprodukter som kombivogne.

    Klorparaffiner

    Langt de fleste af de undersøgte kombivogne er fri for klorparaffiner.

    Dog fandt vi i en af de testede produkter klorparaffiner i det medfølgende regnslag.

    Klorparaffiner står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De er problematiske for miljøet og er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

    Visse klorparaffiner – de såkaldt kortkædede klorparaffiner – er forbudt i en lang række produkter.

Tidligere test af kombivogne

  • Kombivogne, der fik den bedste kemibedømmelse, A-kolben:

    • Mutsy Nio

    Kombivogne, der fik en middel kemibedømmelse, B-kolben:

    • Stokke Beat - indeholdt mindre mængder PAHer og en flammehæmmer
    • Teutonia Trio - indeholdt mindre mængder PAHer

    Kombivogne, der fik den laveste kemibedømmelse, C-kolben:

    • Hauck Mars - indeholdt PAHer i større mængder